Generalforsamling 2020

11.6.2020

INDKALDELSE til ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Torsdag den 11.juni kl 18.00 i Struer Energi Park (et af mødelokalerne)

Under forudsætning af yderligere åbning af det danske samfund inviterer Struer Squash Club til et kombineret klubmøde og generalforsamling. Vi starter kl 18.00 med fællesspisning, hvor vi gerne vil, at alle medlemmer som har ideer til hvordan vi hurtigst muligt kommer ud af krisen møder op – lytter med – kommer med forslag – bakker op om vores aktivitetsudvalg mm.

Af hensyn til kokken er der tilmelding til fællesspisning senest den 7. juni på mail: formand@struersquash.dk – du er naturligvis velkommen til at komme uanmeldt, hvis du kun ønsker at deltage i GF.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  3. Forelæggelse af regnskab for 2019 til godkendelse. Regnskabet kan ses hos kasseren fra d. 18. maj.
  4. Behandling af indkomne forslag.
    • Forslag skal stilles skriftligt og være bestyrelsen i hænde senest 28.maj.
    • Der er indkommet forslag om familiemedlemskab – drøftelse af vilkår og kontingent størrelse.
    • Bestyrelsen lægger op til en drøftelse af honorering af trænere for den kommende sæson.
    • Bestyrelsen lægger op til, at der kan tegnes halvårlige medlemskaber for juniorer.
    • Bestyrelsen lægger op til, at vi opretter et medlemskab for juniorspillere som er på efterskole, og som fortsat ønsker tilknytning til klubben.
  5. Fastsættelse af kontingent for kommende sæson.
    • Udspil til kontingent for den kommende sæson drøftes på GF.
  6. Bestyrelsens orientering vedr. budget for 2020.
  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
    • Morten Bach Andersen – modtager genvalg.
    • Lars Bredtoft – modtager genvalg.
    • Peter Skelkjær udtræder.
  8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
  9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
    • Intern revisor Frode Peitersen er på valg.
    • Revisorsuppleant Brian Brun Nielsen er på valg.
  10. Eventuelt

Referat af GF

  1. Malene Skelkjær vælges som dirigent. Bo Christensen bliver valgt som referent.
  2. Bestyrelsen har en oplevelse af, at det har været et år med mange udfordringer. Efter valget ved sidste års GF trak tidligere bestyrelsesmedlem Bo Søndergaard sig fra bestyrelsen, hvilket betød at Lars Bredtoft blev indlemmet i bestyrelsen straks efter generalforsamlingen.
    Struer Squash blev tildelt værtskabet for årets første JGP hvor knapt 60 spillere og en stribe ledere deltog. Der var rigtig god feedback til klubben for værtskabet. Bestyrelsen vil i denne beretning gerne takke sponsorer, forældre og andre frivillige i at få weekenden til at hænge sammen.
    Der blev indkøbt en boldmaskine som bruges til at feede ved træning for såvel juniorer som seniorer.
    På et bestyrelsesmøde i slutningen af året meddelte vores formand Peter Skelkjær, at han ikke længere havde tiden og energien til at være en del af bestyrelsen. Formelt har Peter fortsat været formand, men været fritaget for alle opgaver i bestyrelsen. Bestyrelsen vil gerne takke ham for mange års arbejde i Struer Squash Club.
    Hen over foråret meddelte den ene af vores mangeårige trænere – Malene Skelkjær, at dette var hendes sidste sæson. Hun var kørt træt i de mange timer i hallen. Heldigvis har hun indvilliget i fortsat at være en del af vores juniorudvalg, så hun slipper os ikke helt. Bestyrelsen vil gerne takke hende for indsatsen gennem de seneste år.
    Igennem sæsonen har klubbens juniorer deltaget i JGP’er rundt om i landet. I januar måned sendte vi en større delegation til DM. I den forbindelse lejede klubberne ThySquash, Sport 92 og Struer Squash en stor bus og havde fælles kørsel. Det blev til en sølvmedalje til Signe Skelkjær – Stort tillykke til hende. Signe har ligeledes i denne sæson haft debut i Elitedivision for Skovbakken.
    Struer Squash har gennem sæsonen haft flotte placeringer ved JPG’erne.
    Vi er desværre ikke blevet tildelt et JGP i den kommende sæson.
    Klubbens herrehold i 5 division lå i tæt kapløb om oprykning til 4. div. Vi er sikre på at det var sket hvis ikke sæsonen var blevet afblæst.
    Klubben er gennem sæsonen blevet sponsoreret flere mindre beløb. Det er vi taknemmelige for.
    Pengene er blevet anvendt til den tidligere nævnte indkøbte boldmaskine.
    I løbet af det seneste år er vores nyeste hjemmeside endeligt kommet online – ligeledes har vi fået lavet en profil på Facebook, så interesserede nemmere kan finde os.
    Det sidste punkt som bestyrelsen har med i denne beretning, er den helt store krise som Struer Squash Club står i. Vi har efter et let stigende medlemstal i efteråret mistet mange medlemmer i forbindelse med Coronakrisen. Helt præcist er har vi mistet 20 betalende medlemmer som vi håber kommer retur når vi nu igen har fået åbnet op. Bestyrelsen har ansøgt 2 hjælpe puljer, men har endnu
    ikke modtaget noget svar. Der er i alt ansøgt om godt 30.000kr Pengene skal dække den periode som vi godskriver medlemmerne, manglende sponsorindtægter og medlems tabet.

    Beretningen er taget til efterretning.
  3. Lene Olesen gennemgår regnskabet for 2019. Struer Squash Club kom ud af 2019 med et underskud på 640kr.
    Vi mangler eventuelt et tilskud for afholdelse af JGP for 2018 og 2019. Der bliver taget kontakt til forbundet straks efter generalforsamlingen.

    Note: beløbet fra 2018 er modtaget i november 2019. Der mangler fortsat midler for afholdt JGP i 2019.

    Vi mangler at få mange sponsorater fornyet. Det er et arbejde i, at få fornyet, men også i at få fjernet de mange skilte fra tidligere sponsorater.

    Regnskabet er godkendt.
  4. Fremkomne forslag
    1. Det besluttes, at vi vil oprette et husstandsmedlemskab, hvor det bliver muligt at have 2 aktive bookinger pr husstand. Der tildeles ikke gæstetimer til et husstandsmedlemskab.
      Kontingentet bliver 2500kr.
      Medlemskabet bliver aktiveret pr 1.8. d.å.
    2. Drøftelse af forskellige muligheder for at give anerkendelse til vores frivillige ledere.
      Enighed om, at der skal være en erkendtlighed fra klubben. Der er opbakning til, at der fortsat skal være gratis medlemskab og en klubdragt.
    3. Det besluttes, at der skal være mulighed for halvårlige medlemskaber for juniorer.
    4. Pr 1.8 vil det være muligt, at lave et ”efterskole-medlemskab”. Medlemskabet er for juniorer som har været aktive frem til de tager på efterskole. Efterskole-medlemskabet giver adgang til at spille i weekends og skoleferier og dækker perioden pr 1.8-30.6. Medlemmet har ikke ret til gæstetimer. Medlemmet må gerne deltage i JGP’er og på divisionshold.
  5. Vi beslutter at vi sætter priserne ned:
    Kontingent satser pr 1.8.2020

    Senior +22år (incl 2 gæstetimer)

    3mdr 600kr
    6mdr 1000kr
    12mdr 1400kr

    Senior +22år – (begrænset) – hverdage fra kl 7-15.00

    12mdr 700kr

    Ungdom 18-21 år (incl 2 gæstetimer)

    3mdr 400kr
    6mdr 600kr
    12mdr 900kr

    Junior 8-17 år (incl 2 gæstetimer)

    6mdr 450kr
    12mdr 700kr

    Micro 6-8 år

    12 mdr 700kr
    Medlemskabet er gratis hvis der er en betalende forælder

    Efterskolemedlemskab

    11mdr 300kr

    Hustandsmedlemskab
    12mdr 2500kr

    Pay’n’play skal undersøges nærmere med Struer Energi Park. Det besluttes, at en time vil koste, hvis vi har lov til at gøre det:
    1 time 120kr
  6. Budget 2020 er taget til efterretning
  7. Morten Andersen genvalgt
    Lars Bredtoft genvalgt
    Mikkel Christiansen nyvalgt
  8. Michael Schrøder valgt.
  9. Frode Peitersen genvalgt. Det skal undersøges om Brian Bruun fortsat ønsker at være suppleant.
  10. Peter Skelkjær vil fortsat gerne være behjælpelig ved enkeltstående arrangementer, samt være behjælpelig med at skaffe gode aftaler omkring klubtøj.
    ”klubmøde-drøftelse” – Hvordan får vi flere medlemmer. Vi vil prøve at lave kampagner, hvor det er vigtigt at få en ketcher i hånden. “Kom og prøv at spille squash”-dage.
    Derudover så var det en erfaring den dag der var racketlon træning, at mange var interesserede i at prøve mere, så vi har en forventning om at dette kan blive en fødekæde til nye medlemmer.

Bo Christensen
Referent