Afholdt onsdag den 26. marts 2025 kl. 20:00 i Struer Energi Park
Fremmødte stemmeberettigede medlemmer: Tina Munkebo, Tine Lorentzen, Kristine Wodstrup Larsen, Frederik Barrith, Lars Thulstrup, Ann Kloster Kristensen & Anja Schjøtz Thomsen.
Velkomst ved formand Frederik Barrith.
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent og stemmeoptæller: Lars Thulstrup
Referent: Anja Schjøtz Thomsen
Stemmeafgivelse ved håndsoprækning vedtaget
Dirigenten oplyste, at der var rettidig indkaldt med min. 3 ugers varsel til den ordinære generalforsamling og generalforsamlingen var derfor beslutningsdygtig.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
Se bilag 1
Præsenteret. I forlængelse heraf tilbyder Tina Munkebo at hjælpe med sponsorer.
Kristine Wodstrup Larsen og Tine Lorentzen tilkendegiver også gerne at ville bidrage ved forskellige klubaktiviteter.
3. Forelæggelse af regnskab 2024 til godkendelse
2024 regnskabet blev fremlagt og resultatet viser et overskud.
Det bemærkes, at 9/10 af klubbens banelejeudgifter har været til padel.
Bankgebyrerne er betydelige.
4. Fastsættelse af kontingent
Det blev besluttet at fastholde de nuværende kontingenter.
5. Bestyrelsens orientering vedr. budget 2025
Budgettet blev præsenteret, hvor der forventes et overskud på 2900kr.
Budget 2025 er baseret på det antal medlemmer og bookede banetimer i de første måneder af 2025. Budgettet tager udgangspunkt i sponsorindtægter og indtægter ved samme aktiviteter på samme niveau, som i 2024.
Bestyrelsen orienterede om, at det vil være et fokusområde at forhandle bankgebyrer eller alternativt bankskifte.
6. Behandling af indkomne forslag
Bestyrelsen havde ikke modtaget forslag.
7. Valg af medlemmer til bestyrelsen jvf. §13
Frederik Barrith – modtog genvalg for en 2 årig periode og er GENVALGT enstemmigt
Lars Thulstrup – modtog genvalg for en 2 årig periode og er GENVALGT enstemmigt
Anja Schjøtz Thomsen var ikke på valg i år og fortsætter i bestyrelsen endnu 1 år
Tina Munkebo blev enstemmigt valgt ind som nyt medlem i bestyrelsen for en 2 årig periode.
Ann Kloster Kristensen udtræder efter eget ønske af bestyrelsen. Bestyrelse takkede Ann for sit store engagement og bidrag i bestyrelsesarbejdet.
8. Valg af evt. suppleant til bestyrelsen
Kristine Wodstrup Larsen blev valgt til suppleant for en 1 årig periode.
9. Valg af revisor
Revisor Frode Peitersen var på genvalg og blev enstemmigt genvalgt for 1 årig periode.
10. Eventuelt
Ingen punkter.
BESTYRELSEN STRUER SQUASH CLUB